Indstilling af TV

Bolignet-Aarhus TV sendes på netværks-ID 100.

De fleste nyere TV kan oftest selv finde samtlige kanaler ved at indtaste netværks-ID, og herefter lave en automatisk kanalsøgning

Lykkedes det ikke via automatisk søgning, er det nødvendigt med en manual søgning. Her anbefaler vi at starte med DR1, hvor du skal bruge nedenstående informationer.

Find evt. hjælp til kanalsøgning i vejledningen, der fulgte med tv'et, da det ikke er ens på alle. Ellers finder du links til diverse TV-vejledninger til højre på siden.

Manuel kanalsøgning

Frekvens:          306 MHz eller 306000 kHz
Symbol Rate:     6875 kilosymbol
QAM:                 64 QAM modulation

Har du et ældre fjernsyn?

Har du et TV af ældre dato, kan det være nødvendigt at købe en digital tv-boks, der understøtter formaterne DVB-C og MPEG-4 for at se alle kanalerne. Alternativt kan du anskaffe dig et TV, der understøtter disse formater.

Vi anbefaler ikke nogle bestemte mærker, men det er vores erfaring, at der er stor sammenhæng mellem pris og kvalitet. Det billigste bokse kræver oftest en større teknisk indsigt, for at få dem til at virke korrekt.