Min indbakke er fuld, hvad gør jeg?

Hvis dine venner får at vide, at din indbakke er fuld, når de sender e-mails til dig, så er det fordi de e-mails, der ligger i din indbakke på e-mail-serveren, fylder mere end, hvad der er plads til.

Dette kan der være flere årsager til.

Hvis dit e-mail-program fortæller, at der ikke er flere e-mails på serveren (dvs. at der ikke kommer nogle frem i dit e-mail-program, når du henter e-mails), kan det være fordi dit e-mail-program er sat op til at gemme en kopi af meddelelsen på serveren.

Dette skal derfor slås fra, for at du kan modtage e-mails igen.

Sådan gør du i Outlook Express

Gå ind i kontoindstillinger, egenskaber for din e-mail-konto, fanebladet Avanceret og så ned i bunden - der må ikke være markering i feltet.

Gem en kopi af meddelelsen på serveren. Når der er en markering i dette felt, hentes dine e-mails ned i e-mail-programmet, men der efterlades en kopi på serveren. Disse kopier fylder pladsen ud og efter noget tid, vil din indbakke være fyldt på serveren.

En anden årsag til dette problem kan være, hvis du udelukkende benytter webmail, og der i bunden står, at din indbakke er fuld. I dette tilfælde er du nødt til at slette dine e-mails via webmail, eller at begynde at benytte et e-mailprogram lokalt på din computer.

Bemærk, at hvis du henter dine e-mails ned i et e-mailprogram på din computer, vil de ikke være tilgængelige via webmail.