Hvordan tjekker jeg mails på mobilen?

Hvis du tjekker din Bolignet-Aarhus e-mailkonto på din smartphone - iPhone eller Android-telefon, gælder følgende:

  • Du skal benytte de e-mail-kontooplysninger, du fik ved oprettelse af din e-mail-konto
  • Dog skal du benytte din teleudbyders udgående server (SMTP) til at sende e-mails med. Kontakt derfor din egen mobiludbyder for mere information.


Således kan du tjekke dine e-mails fra din smartphone, når du benytter det mobile bredbånd på din telefon. Hvis du benytter det trådløse internet på din telefon, dvs. du er koblet på via Bolignet-Aarhus internet f.eks. via din egen trådløse router, så kan du ikke sende e-mails. Du kan dog godt modtage e-mails på det trådløse internet.

Den tekniske årsag er, at vi blokerer for udgående post (port 25), medmindre det går igennem vores e-mail-server. Dette gør vi for at undgå, at virusinficerede computere hos vores kunder sender store mængder spammails ud i verden. Ligeledes blokerer vi for udefrakommende trafik til vores e-mail-server, således at man ikke kan sende e-mails via vores server, hvis man ikke er i vores netværk.