Trådløst netværk | WiFi

Som kunde ved Bolignet-Aarhus får du leveret internet direkte til stikket i din bolig. For at få WiFi skal du tilslutte en router til internetstikket, og den sørger for at sprede internettet rundt i din bolig. På den måde kan du logge på dit trådløse netværk med din smartphone, tablet, computer osv. - uden kabel.

Routeranbefaling

Routere er ikke noget vi tilbyder, men vi anbefaler og yder support på Linksys og TP-Link routere, som vores kundeservice fx kan hjælpe med routeropsætning på. 

Rabatkode til router

Vi har en aftale med computersalg.dk, der giver 100 kr. i rabat på den trådløse Linksys router EA7300. Klik på billedet på routeren og brug rabatkoden BNAA ved bestilling. Rabatkoden udløber 31. december 2019.

Klik på billedet på routeren og brug rabatkoden BNAA ved bestilling.

Hvilken router skal du købe?

Når du skal købe en router, er det vigtigt, at du vælger en, der kan give dig den internethastighed, du har købt. Du kan købe en router i de store varehuse, elektronikforretninger eller i en webshop, og her kan du spørge om hjælp, hvis du er i tvivl.

Du skal også overveje om det fx kun én person i boligen, som bare skal på netbank engang i mellem, eller om I er en lille eller stor familie med både bærbar, smart TV, smartphone og tablets, der skal på det trådløse netværk på samme tid. Samtidig er det også vigtigt at huske, at ved routerkøb går kvalitet og pris ofte hånd i hånd, så selvom dit forbrug er lavt, skal du ikke nødvendigvis købe den billigste, du kan finde.

Hvis du har en router fra en anden udbyder, kan du som udgangspunkt ikke bruge den på vores netværk, da mange udbydere låser deres udstyr.

Hvor skal din router stå?

Det er bedst, at du giver din router en central placering i boligen, da den sender signalet ud som ringe i vandet. Selvom en router måske ikke altid er det flotteste at have stående fremme, skal den helst ikke gemmes væk i et skab, da det forstyrrer dens signal (radiobølger).

Støjkilder, der forstyrrer det trådløse signal

Er der problemer med at få det trådløse netværk til at dække hele din bolig, kan årsagen være forstyrrelser fra andre elementer. Teknologien er "meget" følsom over for andre trådløse støjkilder, der udsender radiosignaler. Dette kaldes indstråling og gør, at hastigheden kan blive langsommere og rækkevidden formindskes. Typiske støjkilder i boligen er mikroovne, babyalarmer, mobiltelefoner og trådløse telefoner, strømforsyninger, strømfordelere, dørklokker og ikke mindst andre trådløse netværk/ routere i nærheden, fx naboens.

Metalgenstande kan også være signalforstyrrende, så sørg for at routeren ikke står lige op og ned ad ting, der indeholder metal. Det tynde lag metal, der findes i spejle, kan for eksempel være forstyrrende.

Klik på billedet herunder, og hør Ejnar Vicevært forklare mere om routerens placering og WiFi.

TIP! Sæt kode på din router, så undgår du ubudne gæster på dit internet.

Er dit WiFi langsomt?

Prøv at genstarte din router, ved at slukke for den, vente 10 sekunder og så tænde for den igen. Er den stadig langsom, så skal du undersøge om problemet ligger i internetstikket eller i selve routeren. Det gør du ved at koble internetstikket direkte fra vægstikket til din computer og foretage en hastighedstest, som du kan læse mere om her: Hastighedstest

Hvis du har set videoen herover med Ejnar, så hørte du hans forklaring om, hvordan dit netværk kan sammenlignes med en minigolfbane. Hvis der er rigtig mange minigolfbolde på én bane, kan det være svært at komme frem. Skifter du til gengæld til en bane med færre bolde, bliver det meget nemmere. Den bane - der ofte er mange minigolfbolde på - hedder 2.4 GHz. Hvis du har en nyere router med minimum dual-band, kan du med fordel bruge 5 GHz, her vil trafikken være en del mindre.

Links til mere viden om internet, WiFi, trådløst netværk mm.

Hvordan får man egentlig internet?

Anbefalinger og test om trådløst internet: 


De mere tekniske betegnelser

Hvis du vil være sikker på at købe en god router, skal du være opmærksom på nogle af de tekniske betegnelser/specifikationer. En router skal som minimum have dual-band eller tri-band, hvilket betyder, at en router kan sende på to eller tre forskellige trådløse frekvenser/signaler. De nuværende frekvenser er 2,4 GHz og 5 GHz. Derudover skal den have MIMO (Multiple input, multiple output), og hvis I er flere hjemmet, der bruger WiFi til at streame, chatte, sociale medier osv., er det ideelt at den har MU-MIMO (Multiple users - Multiple input, multiple output).

Desuden skal du tjekke om routeren kan håndtere den hastighed, du har valgt. Når du fx ser at en router kan klare 1200 Mbit/s, så er det et samlet tal for hvor meget båndbredde, der bruges på alle frekvenser og down-/upload.
 
På webshops kan man ofte under specifikationer se, at der fx vil stå: 300 + 867 (1200 mbps) eller 600 + 1300 (1900 mbps). Hvor det lave tal er for 2,4 GHz frekvensen og det høje er for 5 GHz. Disse tal skal du bruge for at vide, hvilken hastighed routeren reelt kan håndtere.

Derefter skal man lægge mærke til bogstavet/erne ved siden af tallet 802.11. Det kan være a, b, g, n, ac eller ax. Det skal helst hedde ac eller ax, da det er de nyeste standarder.

TIP!
Hvis du har en stor bolig med flere etager eller ønsker at dit WiFi også skal række ud i haven, kan det være en fordel for dig at købe et såkaldt mesh system eller WiFi forlænger/extender.


Trådløs løsning til hele boligafdelingen

Vi tilbyder en samlet løsning om trådløst netværk til boligafdelingen eller kollegiet som helhed, hvor der fx sættes access points op rundt i afdelingen, og hvor beboerne slipper for at bekymre sig løbende om, at få det til at virke.